I Chr. Hansen arbejder mange forskellige operatører – vi har både proces-, industri- og lageroperatører. I Danmark arbejder vores operatører hovedsageligt på vores produktionsfaciliteter i Avedøre, Roskilde og Gråsten.
Vores operatører udgør en enorm vigtig del af Chr. Hansen. De får produkterne produceret, færdiggjort, pakket og sendt ud til kunder over hele verden. Fælles for alle Chr. Hansens medarbejdere er, at vi arbejder for en bedre og mere bæredygtig verden hver dag – på den mest muligt naturlige måde.
Se videoerne om Brian og Michael, der arbejder som operatører
Operatørelever hos Chr. Hansen
I Chr. Hansen kan du også blive operatørelev. Vi har både proces-, industri- og lageroperatørelever. Som operatørelev i Chr. Hansen vil du blive tilknyttet en bestemt afdeling, men du vil også komme rundt i forskellige dele af produktionen og prøve mange forskelligartede opgaver.
Som elev vil du blive tilknyttet en elevansvarlig. Du vil løbende have samtaler med den elevansvarlige for at sikre, at du lærer en masse og trives på arbejdspladsen.
Arbejdsmiljøet hos os er præget af teamwork og sammenhold. Vi har vores egne opgaver og hjælper hinanden, hvor vi kan. Det er aldrig kedeligt, og dagene går hurtigt.
Et elevforløb er en god indgangsvinkel til en fastansættelse. Vi gør hvad vi kan for at beholde vores dygtige medarbejdere.
Ønsker du at blive operatørelev hos Chr. Hansen? Hold øje med vores ledige stillinger – alle stillinger bliver slået op i vores jobportal, når vi søger nye kollegaer.