Chr. Hansen sætter grøn strøm til sine bæredygtige ambitioner

Chr. Hansen sætter grøn strøm til sine bæredygtige ambitioner
Med solenergi får Chr. Hansens naturlige ingredienser et endnu grønnere fodaftryk.
Press Release | 5月 13. 2020 08:02 GMT

En tiårig aftale med Better Energy sikrer Chr. Hansen Danmark grøn el fra to helt nye solcelleparker, som netop er taget i brug. Modellen kan skaleres til andre lande, og det er næste skridt for en af verdens mest bæredygtige virksomheder.

Chr. Hansens gode bakterier og naturlige farver bliver nu produceret på 100% grøn energi. Det skete, da der blev sat strøm til to nyopførte solcelleparker i Slagelse og Rejstrup ved Randers. Chr. Hansen aftager 2/3 af parkernes årlige energiproduktion, der svarer til forbruget i 15.000 danske husstande – og ligeledes til Chr. Hansens årlige energibehov til driften i Danmark, som udgør 40% af koncernens globale forbrug.

Hos Chr. Hansen, som i 2019 blev kåret til verdens mest bæredygtige virksomhed og i år kom ind på en andenplads på det canadiske analysefirma Corporate Knights prestigefyldte liste, er man optaget af at minimere sit fodaftryk:

”Vi vil gerne bidrage positivt til den grønne omstilling. Derfor har vi besluttet at købe grøn strøm fra de nye solcelleanlæg fra Better Energy, så vores gode bakterier og naturlige farver har et grønt fodaftryk, både på udebane hos kunden og på hjemmebane, hvor nogle af vores største fabrikker ligger, siger bæredygtighedschef Annemarie Meisling, Chr. Hansen.

Virksomhedens fabrik i Avedøre, som er verdens største til produktion af mælkesyrebakterier, tegner sig for mere end 70 procent af Chr. Hansens samlede strømforbrug i Danmark, mens hovedsædet i Hørsholm står for cirka 15 procent. Fabrikkerne i Roskilde og Gråsten trækker resten.

Banebrydende beslutning
Ifølge Peter Munck Søe-Jensen, direktør for energiproduktion & asset management i Better Energy, er aftalen med Chr. Hansen et godt eksempel på, hvordan dansk erhvervsliv kan tage et medansvar for at skabe mere ny energi fra vedvarende kilder til gavn for hele landet:

”Chr. Hansens køb af strøm fra vores to nye solcelleparker i de næste 10 år er banebrydende. I dag er det muligt at tilvælge ny grøn energi, der gør en reel forskel, fordi det direkte bidrager til udbygningen af nye vedvarende energikilder. I overgangen til en vedvarende energiforsyning kan virksomheder gøre en verden til forskel ved at købe ny grøn energi,” fortæller han.

Next stop USA
Den gode nyhed er ikke blot, at Chr. Hansen med dette tiltag kan være med til at bidrage til Danmarks grønne omstilling og målsætning om 70 procents reduktion af CO2 i 2030. Den virkelig gode nyhed består i, at modellen er skalerbar, og at den globale bioscience virksomhed kan udbrede den til andre lande – og man er allerede i gang med at se på konkrete muligheder.

”Vores forretning og produktion i USA har i øjeblikket et energiforbrug, der ligger på halvdelen af Chr. Hansen i Danmark, men med de udvidelser, der er planlagt over de kommende år, forventes dette at stige. Vi taler i øjeblikket med forskellige leverandører af vedvarende energi i USA for at se, om vi kan lande en fornuftig aftale,” fortæller Jesper Deela Nielsen, senior manager i Chr. Hansens globale indkøbsafdeling.

De aktuelle udfordringer, verden står overfor i forbindelse med COVID-19 krisen, har ikke ændret på Chr. Hansens fokus på at bidrage til den grønne omstilling og imødegå klimaforandringer. Tværtimod.

”Kampen for en mere bæredygtig fremtid baseret på omstillingsparathed, reformer og nye måder at tænke på aldrig har været mere relevant. Vi håber på at se verdens ledere, politikere og regeringer bakke op om en COVID-19 genopretningsplan, der har fokus på at accelerere den grønne omstilling. Vi har de seneste måneder været vidne til en enorm handlekraft og samarbejde, hvilket beviser, at forandring kan ske hurtigt, når der er vilje til at handle,” afslutter Chr. Hansens bæredygtighedschef, Annemarie Meisling.



Aftalen
Chr. Hansen har indgået en PPA-aftale (Power Purchase Agreement) med Better Energy, som har opført to helt nye solcelleparker. Energi Danmark understøtter aftalen som ansvarlig for, at der skabes balance mellem forbrug og produktion af elektricitet og håndterer den difference, der altid vil være, når solen ikke skinner. Således sikres Chr. Hansens strømforsyning med et mix fra flere vedvarende energianlæg, for eksempel vind og biogas.


科 汉森是一家全球性且具备差异化的生物科技公司,为食品行业、营养行业、制药行业和畜牧业开发天然原料的解决方案。 在科 汉森,我们拥有独特的优势,可通过微生物解决方案推动积极的变革。 在过去超过 150 年的时间里,我们致力于实现可持续的农业、更好的食品以及让全世界更多的人过上更健康的生活。 我们的微生物和发酵技术平台拥有改变规则的潜力,库存广泛且价值重大,包括约 50,000 种微生物菌株。 除了适应客户需求和全球趋势外,我们还将挖掘释放有益菌的力量,以应对食物浪费、全球健康以及抗生素和杀虫剂滥用等全球挑战。 作为全世界最具可持续性的生物技术公司,我们每天影响超过 10 亿人的生活。 受我们的创新传统与对前沿科学的求知驱动,公司宗旨“To grow a better world. Naturally.”体现在我们的所有工作中。

分享