Chr. Hansens gode bakterier skal fremstilles på solenergi

Chr. Hansens gode bakterier skal fremstilles på solenergi
Press ReleaseSep 23. 2019 08:02 GMT

En ny tiårig aftale med Better Energy betyder, at Chr. Hansen kan overgå 100% til grøn strøm fra to helt nye solcelleparker. Aftalen understreger Chr. Hansens dedikation til en bæredygtig fremtid og skaber mere grøn energi til hele Danmark.

Den globale bioscience virksomhed Chr. Hansen gået sammen med Better Energy i en ambitiøs, langsigtet aftale, en såkaldt Power Purchase Agreement (PPA-aftale), der skal sikre, at hele Chr. Hansen Danmarks behov for elektricitet dækkes af vedvarende energi.

”Vi vil gerne bidrage positivt til den grønne omstilling. Derfor har vi besluttet at indgå i en langsigtet aftale om at købe solenergi fra to nye solcelleanlæg, så vores gode bakterier og naturlige farver har et grønt fodaftryk, både på udebane hos kunden og på hjemmebane, hvor nogle af vores største fabrikker ligger,” siger bæredygtighedschef Annemarie Meisling, Chr. Hansen.

Aftalen indebærer, at Better Energy står for etableringen af to helt nye solcelleparker, som er færdige i april 2020. Energi Danmark understøtter aftalen som ansvarlig for, at der skabes balance mellem forbrug og produktion af elektricitet og håndterer den difference, der altid vil være, når solen ikke skinner. Således sikres Chr. Hansens strømforsyning med et mix fra flere vedvarende energianlæg, for eksempel vind og biogas.

“Hos Chr. Hansen er vi optaget af at minimere vores fodaftryk og understøtte ren energi på en meningsfuld måde. Det giver god mening at kombinere sol og vind som energikilder i et land med vores klima. Udover at skærpe Chr. Hansens egen dedikation til en mere bæredygtig fremtid er vi stolte af at bidrage på nationalt niveau gennem denne aftale,” tilføjer Meisling.

Ny bæredygtig energi til markedet
Ifølge Rasmus Lildholdt Kjær, CEO i Better Energy, er den nye aftale da også et godt eksempel på, hvordan dansk erhvervsliv kan tage et medansvar for at skabe mere ny energi fra vedvarende kilder til gavn for hele landet:

”At skabe mere ny vedvarende energi er omdrejningspunktet i omstillingen til en grøn energiforsyning. Chr. Hansen kom med at stærkt ønske om at skabe forandring, og vi kunne tilbyde dem en løsning med tre klare fordele: konkurrencedygtige energipriser, direkte sammenhæng med specifikke solcelleparker og derigennem skabelse af mere ny vedvarende energikapacitet i Danmark,” forklarer han.

”Chr. Hansens valg om at forpligte sig til at købe elektricitet fra vores to nye solcelleparker i de næste 10 år er banebrydende. Det tjener som inspiration for andre virksomheder og viser, at det i dag er muligt at vælge en ny grøn energiforsyning, der gør en reel forskel og er med til at accelerere den grønne omstilling.”

Chr. Hansen Danmarks årlige energibehov svarer til forbruget hos næsten 15.000 danske husstande. Ifølge Lildholdt Kjær bringer aftalen Chr. Hansen helt i front i omstillingen til grøn energi i Danmark og baner vejen for, at der kan etableres lignende innovative løsninger for små og mellemstore virksomheder, som ønsker at bidrage positivt i Danmarks samlede energiregnskab.

Om PPA-aftalen
At købe grøn strøm har indtil nu været et spørgsmål om at reservere noget af den energi, som allerede eksisterede i forvejen. Men for alle parter i denne aftale har der været et ønske om at gøre det endnu bedre – et ønske om en løsning, som bringer ny bæredygtig energi til markedet til en konkurrencedygtig pris.

  • Chr. Hansen har med initiativet til denne aftale styrket sin position som verdens førende inden for bæredygtighed* og bidrager til mere ny vedvarende energi gennem etableringen af to nye solcelleparker. Endvidere opnås en stabil og lav elpris over en længere årrække.
  • Better Energy udvikler, etablerer og driver de nye solcelleparker og sælger den producerede energi til Chr. Hansen til en fast, aftalt pris.
  • Energi Danmark matcher på timebasis Chr. Hansens forbrugsmønster med produktion fra et mix af flere vedvarende energianlæg, således at der skabes balance. Opgørelsen sker på baggrund af realiseret forbrug, og der indkøbes certifikater** (strøm) fra de matchende kilder.

* Chr. Hansen blev udnævnt som verdens mest bæredygtige virksomhed af Corporate Knights    under World Economic Forum i januar 2019

** oprindelsescertifikater for vedvarende energi, pr. produceret MWh 


Chr. Hansen is a leading, global bioscience company that develops natural ingredient solutions for the food, nutritional, pharmaceutical and agricultural industries. We develop and produce cultures, enzymes, probiotics and natural colors for a rich variety of foods, confectionery, beverages, dietary supplements and even animal feed and plant protection. Our product innovation is based on more than 30,000 microbial strains – we like to refer to them as ‘good bacteria’. Our solutions enable food manufacturers to produce more with less – while also reducing the use of chemicals and other synthetic additives – which make our products highly relevant in today’s world. Sustainability is an integral part of Chr. Hansen’s vision to improve food and health. In 2019 Chr. Hansen was ranked as the world’s most sustainable company by Corporate Knights thanks to our strong sustainability efforts and our many collaborative partnerships with our customers. We have been delivering value to our partners – and, ultimately, end consumers worldwide – for over 140 years. We are proud that more than one billion people consume products containing our natural ingredients every day. Revenue in the 2017/18 financial year was EUR 1,097 million. Chr. Hansen was founded in 1874 and is listed on Nasdaq Copenhagen.