Endnu en influenzasæson er på trapperne, men ny forskning har afsløret et hemmeligt våben, der kan nedbringe omkostningerne ved influenza-lignende sygdom

Press ReleaseAug 28. 2019 07:48 GMT

En ny sundhedsøkonomisk undersøgelse har påvist, at indtagelsen af probiotika kan bidrage til at reducere omkostningerne forbundet med influenza-lignende sygdom. Alene i USA kan indtagelsen af probiotika nedbringe antallet af sygedage med over 54 millioner dage om året, ifølge undersøgelsen.


Influenza-lignende sygdom kan gå hårdt ud over arbejdsstyrkens produktivitet, sundhedsvæsenet og familier med mindre børn og anslås at udgøre en årlig belastning for USA’s økonomi på 11,2 mia. dollars (1).

Data fra adskillige undersøgelser viser allerede en positiv sammenhæng mellem indtagelse af visse probiotika og en reduktion i antallet, varigheden og sværhedsgraden af influenza-lignende sygdom (2+3). Denne nye undersøgelse bygger videre på eksisterende data og ser nærmere på de potentielle sundhedsøkonomiske effekter af probiotika i USA’s primære sundhedspleje. Resultaterne påviser et betydeligt potentiale for besparelser som følge af indtagelse af probiotika i forhold til at nedbringe antallet af sygedage, lægekonsultationer og receptudskrivelser.

Influenza-lignende sygdom er en stor belastning for samfundet
Influenza-lignende sygdom er et vidt begreb, der omfatter feber på mindst 37,8°C samt hoste eller ondt i halsen. I løbet af de seneste 5 år har der i gennemsnit været 33 millioner tilfælde af disse symptomer i USA om året (4).

“Probiotika er allerede godt integreret i sundhedsplejesektoren, og adskillige undersøgelser har fremhævet det behandlingsmæssige potentiale ved specifikke typer af probiotika i forhold til at opretholde et sundt immunsystem og øge forsvaret mod skadelige bakterier. Ud over de sundhedsmæssige fordele for den enkelte påviser denne undersøgelse også, at indtagelsen af probiotika bidrager til at reducere samfundsomkostningerne og anvendelsen af antibiotika. Vi tror på, at probiotika vil have en stigende indflydelse på sundhedsplejen i de kommende år, efterhånden som vi lærer mere om potentialet ved de sunde bakterier,” siger Andrew Scorey, Senior Vice President, Chr. Hansen Human Health.

Indtagelsen af probiotika kan bidrage til at reducere antallet af antibiotikarecepter med 30 % (5)
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO er antibiotikaresistens en af vor tids største trusler mod den globale sundhed, fødevaresikkerhed og udvikling og forventes at overgå kræftsygdomme som den primære dødsårsag inden 2050. Det anslås, at mere end 1 ud af 3 antibiotikarecepter til behandling af influenza-lignende sygdom i USA er overflødige (5).

Den nye undersøgelse afslører, at omkring 2,2 millioner antibiotikabehandlinger kunne undgås i USA hvert år, hvis befolkningen indtog probiotika.

“Vi ved allerede, at overforbruget af antibiotika kan medføre resistente bakterier, hvilket betyder at eksisterende behandlinger ikke længere vil have nogen effekt. Denne undersøgelse giver yderligere bevis for, hvordan probiotika og gode bakterier kan imødegå nogle af verdens største udfordringer,” tilføjer Scorey.

Ny simulationsmodel
Undersøgelsens resultater er offentliggjort i tidsskriftet Frontiers in Pharmacology, og er skrevet og redigeret af uafhængige professionelle og akademiske eksperter. Chr. Hansen har sponseret udviklingen af en ny simulationsmodel, der blev anvendt ved undersøgelsen. Artiklens titel er: Probiotika reducerer sundhedspleje-omkostninger og samfundsmæssige effekter forbundet med influenza-lignende luftvejsinfektioner i USA (Probiotics reduce healthcare cost and societal impact of flu-like respiratory tract infections in the USA): En økonomisk modelundersøgelse (An economic modeling study).

De tilgrundliggende data for undersøgelsen er hentet fra to uafhængige undersøgelser: York Health Economics Consortium (YHEC) og Cochrane (2+3). De kliniske forsøg bag disse undersøgelser anvendte 22 probiotiske stammer, inklusive Chr. Hansens Lactobacillus rhamnosus og Bifidobacterium animalis.

“Denne undersøgelse bygger på uafhængige kliniske forsøg og omsætter de kliniske resultater til omkostninger og effekt for primær sundhedspleje. Resultaterne viser et meget stærkt argument for probiotika. Hos Chr. Hansen vil vi bygge videre på disse resultater og se nærmere på, hvordan specifikke stammer kan understøtte dette sundhedsområde. Som et resultat af denne undersøgelse har vi nu en ny simulationsmodel, der vil give os nye metoder til at arbejde med data i fremtidige undersøgelser,” forklarer Adam Baker, Senior Manager, Human Health Development hos Chr. Hansen.

Chr. Hansen ejer nogle af verdens bedst dokumenterede probiotiske stammer. Det store antal af videnskabelige artikler og kliniske forsøg relateret til disse stammer indikerer, at de kan have gavnlig effekt på immunfunktionerne.

Referencer

1 Putri WCWS et al. 2018. Economic burden of seasonal influenza in the United States. Vaccine.

2 Hao et al. 2015. Probiotics for preventing acute upper respiratory tract infections. Cochrane database of systematic reviews.

3 King et al. 2014. Effectiveness of probiotics on the duration of illness in healthy children and adults who develop common acute respiratory infectious conditions: A systematic review and meta-analysis. British journal of nutrition.

4 Centers for Disease Control and Prevention: Estimated Influenza Disease Burden, by Season – United States, 2013-14 through 2017-18

5 CDC newsroom. 2016. CDC: 1 in 3 antibiotic prescriptions unnecessary.


Chr. Hansen is a leading, global bioscience company that develops natural ingredient solutions for the food, nutritional, pharmaceutical and agricultural industries. We develop and produce cultures, enzymes, probiotics and natural colors for a rich variety of foods, confectionery, beverages, dietary supplements and even animal feed and plant protection. Our product innovation is based on more than 30,000 microbial strains – we like to refer to them as ‘good bacteria’. Our solutions enable food manufacturers to produce more with less – while also reducing the use of chemicals and other synthetic additives – which make our products highly relevant in today’s world. Sustainability is an integral part of Chr. Hansen’s vision to improve food and health. In 2019 Chr. Hansen was ranked as the world’s most sustainable company by Corporate Knights thanks to our strong sustainability efforts and our many collaborative partnerships with our customers. We have been delivering value to our partners – and, ultimately, end consumers worldwide – for over 140 years. We are proud that more than one billion people consume products containing our natural ingredients every day. Revenue in the 2017/18 financial year was EUR 1,097 million. Chr. Hansen was founded in 1874 and is listed on Nasdaq Copenhagen.